Shop efter Kategorier

Allerede oprettet Bruger

Husk log ind

Dankort, Visa/Dankort

Mallorca



Køge Dykkercenter giver dig mulighed for en dykkeroplevelse ud over det sædvanlige. Vi har adgang til brugen af Casa Buceo (Dykkerhuset), der er beliggende i Santanyi. Santanyi er en mindre Mallorqinsk landsby beliggende i den sydøstlige del af Mallorca.

En tur til Mallorca og Casa Buceo byder på usædvanlige flotte dyk samt på kulturelle oplevelser, som man ellers ikke vil opleve.

I Santanyi er der markedsdag 2 gange om ugen, hvor der sælges alt mellem himmel og jord. Desuden er der talrige kunsthåndværksbutikker samt et torv med lokale tapas-restauranter. Alt er beliggende indenfor 1 minuts gåafstand fra Casa Buceo.




Fakta

Afstand:
• 30 minutters kørsel fra flere dykkerpladser, der byder på bla. rev og huledyk.
• 10 minutters kørsel til Cala Mondrago nationalpark, som byder på nogle af de bedste badestrande på Mallorca.
• 10 minutters kørsel til et pittoresk fiskerleje med skønne fiskerestauranter ud til vandet.
• 40 minutters kørsel til Palma de Mallorca lufthavn.

Casa Buceo har kapacitet til 8 personer/dykkere. Der er internetadgang i huset (modem & router) samt satellit-TV og Home Cinema. Det fuldt udstyrede landkøkken i mallorquinsk stil er til fri afbenyttelse.

Den enkelte deltager sørger selv for transport til Palma de Mallorca lufthavn.

Fra Palma de Mallorca lufthavn arrangerer Køge Dykkercenter transport med lokale operatører, der sørger for transport til og fra lufthavn, samt til og fra dykker- og udflugtssteder. Køge Dykkercenter vil have en lokal dykkerguide på Mallorca, der guider under hele opholdet såvel i vand som på land.


Pris:
450 - 550 euro pr. deltager afhængig af årstid for en uges indkvartering inkl dykkerguide på ture, al transport til og fra lufthavn og dykkersteder samt en ø-rundtur. Prisen er eksklusiv forplejning og drikkevarer og ved minimum 4 deltagere.

Alle forsikringer tegnes og betales af den enkelte deltager.


Betaling:
Indkvartering og transport betales i euro til udlejer via bankoverførsel senest 2 måneder før ankomst. Ved afbud mindre end 30 dage før ankomst refunderes det overførte beløb ikke.

Betaling for dyk og trykkammerforsikring afregnes på stedet med den lokale operatør.

Køge Dykkercenter afholder inden afrejse en informationsaften, hvor dykker- og udflugtsprogrammet sammensættes i samråd med deltagerne.



Kontakt Køge Dykkercenter for yderligere oplysninger og planlægning her.




Køge Dykkercenter er ikke rejsearrangør, men alene kontaktformidler til udlejere, dykkercentre, udlejningsfirmaer og andre rejseoperatører.

Der tages forbehold for indsholds- & prisændringer mv.
Ingen produkter fundet.


Nyheder

Kære Dykkervenner.
13/05 2012 kl. 20:33
Kalenderen siger at vi snart er midt maj selvom når ...